lørdag den 3. juli 2010

8. JUNI - STORE PAKKE-DAG VEL OVERSTÅET
Så blev alle mine ting gjort klar og pakket i bedste stil på Henriks trailer og sendt mod Thy til jeg engang vender snuden mod det danske igen.
"Pakket" er et meget lille ord når man tænker over hvor meget logistik og hjernevridning der var i sving hos både Henrik og Jørgen da traileren blev omdannet til et spil tretris i str. orden 1:1. UTROLIGT hvad de to kunne få stablet op ved fælles hjælp og ikke mindst energisk tilgang. Intet, absolut INTET måtte blive sat til storskral, trods den tidligere beboer i Ålborggade 15, 4.tv tilsidst var den glade giver og udsmider af tidligere indbo.
Med mit liv stablet på en trailer tog Henrik turen tilbage til Thy med lovning om at passe godt på det (eller at sælge det til fornuftig pris via den blå avis.. kunne til sidst ikke helt skelne intentionerne).
Tusind tak for hjælpen til jer alle hele ugen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar